Husk, at der afholdes staldmøde tirsdag den 29. september kl. 19 til 19.30
Alle opstaldere og passeparter opfordres til at møde op, idet der blandt andet vil blive talt om nye fodrehold og muligheden for fodring med eget foder.
Staldmødet vil blive afsluttet kl. 19.30, hvor mødet går videre i et dialogmøde.
Dialogmødet er for alle der har sin gang på Ryttergården, men vil hovedsageligt henvende sig til voksne og større børn.
Her vil bestyrelsen komme med et oplæg til en dialog om det daglige virke på Ryttergården, og præsentere bestyrelsens forventninger til Ryttergårdens brugere.
Mød op. Mødet har relevans for såvel ryttere som forældre.