mandag den 5. februar 2018

Referat generalforsamling 2016

Generalforsamling Ryttergaarden Ravnkilde Lørdag d. 5. marts 2016 1. Valg af dirigent Rikke Vilhelmsen vælges som dirigent 2. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse Kasserer Lone Juncher fremlægger regnskabet - se bilag Nettoresultatet er -7864,48 kr., hvilket er pænt set i sammenligning med sidste års resultat. Konklusionen er, at vi er blevet bedre til at få inddrevet penge fra medlemmer. Den daglige udfordring er dog af vores kassekredit fra 50.000 kr. til 25.000 kr., renteudgifter er dog en stor post, der løbende arbejdes for at nedbringe. 3. Bestyrelsen aflægger beretning Formanden fortæller om årets arrangementer: Året bød på værtskab for Hingstedag Jyllands stævne. 10 års Jubilæum for Ryttergaarden Ravnkilde blev fejret med stævne og kaffebord ved åbent hus arrangement. Sommerstævne og sommerfest blev afholdt med helstegt pattegris og stor deltagelse. I uge 38 blev der afholdt d-stævne i dressur. Juniorudvalget har startet en ny tradition med afholdelse af ridelejr på Ryttergaarden i uge 42. Ridelejr var en stor succes med deltagelse af mange ryttere. En ny ridelejr planlægges i påsken. Til jul blev der afholdt juleklippehygge samt louiciaoptog. Der er kommet to nye undervisere i år Sidse Linnemann samt Alice. Heste. I bestyrelsen har der været to medlemmer, der er gået ud og suppleanter er trådt til. Bestyrelsen har lavet om på kontaktformerne, så man primært kontakter bestyrelsen pr. mail, og det har givet arbejdsro til bestyrelsens daglige arbejde. Formanden har valgt at træde ud af bestyrelsen efter at have været med i mange år. Kristina Nautrup udtrykker sin tak til bestyrelsen, striglerne og Per for godt samarbejde gennem årene. 4. Kontingentfastsættelse Der er ikke forslag om ændringer. 5. Behandling af vedtægtsændring Heine fortæller om vedtægtsændringer, der omhandler § 15 om opløsning af klubben samt Tillæg til vedtægterne, der omhandler valg af daglig leder på Ryttergaarden. Vedtægtsændringerne vedtages. SE bilag herunder. 6. Behandling af indkomne forslag Der er ikke indkomne forslag. 7. Valg til bestyrelsen Fem bestyrelsesmedlemmer er på valg: Kristina Nautrup, Thomas Langgard, Nick Baade Pedersen, Vicky Gerner Rasmussen og Mette Lindbjerg Christensen. Der skal vælges fire to års medlemmer og en 1 årig post. Bestyrelsen foreslår: Tina Olesen, Gitte Madsen, Rikke Vilhelmsen, Louise Juncher, Vicky Gerner Rasmussen som modtager valget. Louise Juncher modtager valg for et år. Heine Hansen og Tommy Pedersen fortsætter i bestyrelsen. Opgaver fordeles ved bestyrelsens konstituering. 8. Valg af 2 suppleanter Pia Steensen og Naja Pedersen vælges. 9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant Louise Lindhart, Inger Kaagaard Suppleant: Anne Marie Madsen 10. Eventuelt Årets klubmestre er: Ponydressur: Laura Sjælland Pony spring: Laura Sjælland Hest dressur: Louise Juncher Bestyrelsen ønsker dem tillykke. Undervisere udtrykker ønske om, at der strammes op på sikkerhedsudstyr hjelme, sikkerhedsveste og der ønskes et skab med lås. Der ønskes ligeledes materialer til ponygames og en pulje til investering i udstyr til undervisningen. Sidse Linnemann påtager sig ansvaret for at lave en liste over aktuelle mangler. Indlukning er ofte et problem i forbindelse med undervisning, da der kun er små piger om torsdagen. Bilag til pkt. 5 - vedtægtsændring: NUVÆRENDE §15: Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal. Eventuelt anvendeligt materiale såsom spring, sadler, trenser og andet ikke fastnaglet med direkte tilknytning til anvendelse til heste skal tilfalde ridesportslige aktiviteter indenfor distrikt 14. Eventuel formue og den formue der opnås ved salg af ikke hesterelaterede ting skal tilfalde 'IK Sylvia' og kan benyttes til aktiviteter i forbindelse med folkeoplysningsloven. FORSLAG TIL ÆNDRING §15: Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal. Eventuel formue og den formue der opnås ved salg af aktiver skal tilfalde 'IK Sylvia' og kan benyttes til aktiviteter i forbindelse med folkeoplysningsloven. Nuværende Tillæg til vedtægter pr. 1. januar 2012 1. Bestyrelsen vælger en daglig leder, som står for alt vedrørende dagligdagen på rideskolen. Den daglige leder får som betaling for arbejdet en fri boks til rådighed - eller hvad det beløber sig til i penge. 2. Rideskolens kasserer får som betaling for arbejdet en fri boks til rådighed - eller hvad det beløber sig til i penge. 3. Bestyrelsen er automatisk medlemmer af rideskolen - de skal ikke betale medlemskontingent. Ændringsforslag 1. Bestyrelsen kan vælge en daglig leder, som står for alt vedrørende dagligdagen på rideskolen. Den daglige leder får som betaling for arbejdet en fri boks til rådighed. 2. Rideskolens kasserer får som betaling for arbejdet en fri boks til rådighed - eller hvad det beløber sig til i penge. 3. Bestyrelsen er automatisk medlemmer af rideskolen - de skal ikke betale medlemskontingent.